Fantastiske U11
Den 06-03-2013 kl. 07:34
U11-holdet gjorde det som kun få troede var muligt. De tog bronzemedaljerne og en super-flot pokal med hjem fra den stærkt besatte Aalborg Cup. Det blev til sejre over Stavanger (10-0). Gladsaxe (4-1). Frederikshavn (5-4). Nederlag mod Hvidovre (2-5) i gruppe-spillet før den sidste kamp lørdag aften mod Aab. Her var uafgjort nok til at nå målet om en semifinale-plads. Aab derimod skulle vinde for at have en realistisk chance for at komme i semifinalen. En højdramatisk kamp hvor VIK på et tidspunkt hev målmanden ud endte fortjent med cifrene 2-2. VIK pressede på for netop denne udligning hele sidste periode, men måtte vente helt til det sidste med udligningen. Virkelig flot af spillerne der holdt fokus og blev ved med at tro på det. Semifinale næste morgen mod et rigtig stærkt Esbjerg-hold. Marginalerne var ikke med VIK der måtte se sig besejret 3-1. Trænere og spillere gjorde sig derfor klar til bronze-kamp mod Hvidovre. Trods nederlaget mod netop Hvidovre dagen inden var der 100% tro på at den kamp kunne vindes. Og kampen blev vundet. Måske den bedste kamp i hele sæsonen afsluttede en fremragende weekend i det nordjyske. VIK "baskede" københavnerne med hele 4-1 og var klar til at modtage pokal og medaljer. Stor ros til hele holdet, hvor alle viste stort "ishockey-hjerte". Imponerende at alle kunne holde fokus over hele syv kampe . Første kamp fredag klokken 16.30 og sidste kamp søndag kl. 11.00. Tak til alle forældre der var taget med. Dejligt med jeres opbakning. Skrevet af Morten Christiansen Træner U11
Tæsk til U11
Lagt på af Lars V. Kristensen den 04-03-2013 kl. 22:21
Det blev heller ikke i sæsonens sidste kamp at VIK fik skovlen under det nok bedste U11 hold i Danmark. Herning var for stor en mundfuld. Undertegnede bærer en stor del af ansvaret for at det gik som det gik. Træneren havde før kampen stor tiltro til at vor 2 kæde. Selv om vi havde snakket om en lidt mere defensiv taktik i netop denne kæde, lykkedes det langtfra at spille lige op mod Hernings 2.kæde hvor en af de absolut bedste U11-spillere huserede. Op på hesten igen til alle spillere der i denne uge forbereder sig på weekendens (Stadium Cup) i Aalborg. Vi håber alle på en god weekenden i Aalborg og kan også se frem til U11-2 stævne i Odense og LM for U13-2 om ca 14 dage. Skrevet af Morten Christiansen Træner U11
Nederlag og sejr i weekenden.
Lagt på af Lars V. Kristensen den 06-02-2013 kl. 21:08
Turen til Nordjylland bød som sædvanligt på to kampe for U11-holdet. To lærerige af slagsen blev det til. Første kamp lørdag mod Aab, der denne gang var langt bedre til at udnytte chancerne end Vojens-spillerne. Skudstatistikken var lige men det var Aab der hev en sikker 6-2 sejr hjem. Det var ikke alle Vojens-spillerne der bagefter kunne se sig selv i spejlet og sige at man havde gjort hvad man kunne. Positivt var det dog at sidste periode blev vundet. En overnatning senere stod spillerne ansigt til ansigt med Frederikshavn, der endnu ikke var blevet besejret i denne sæson. Det blev der dog lavet om på. Spillerne leverede en rigtig god kamp og i modsætning til dagen inden mod Aalborg var det nu Vikke Vakke der var effektive i afslutningerne. U11-holdet sejrede med hele 7-3 og Frederikshavns sidste mål faldt kun fordi spillerne incl. målmand fejrede sejren før tiden på haluret løb ud. Den flotte sejr mod Frederikshavn var afslutningen på en rigtig god weekend i det nordjyske både for spillere og ledere. Skrevet af Morten Christiansen Træner U11
U11-1 ned på jorden igen.
U11-1 kom efter en lang periode med næsten kun sejre, og et enkelt knebent nederlag, ned på jorden igen. Modstanderen var Esbjerg der tørstede efter revanche for 4-2 nederlaget lige før jul. Et ferie- og sygdomsramt Vojens-hold kunne ikke stå distancen mod et stærkt spillende Esbjerg mandskab. Kampen viste hvor skrøbelige U11-holdet er når det ikke stiller i stærkeste opstilling. Der var byttet rundt i kæderne og det virkede ikke som om holdet helt var klar til dette. 20 skud på mål resulterede i kun to mål og fortæller om manglende skarphed i afslutningerne. Som skrevet tidligere er det vigtigt at spillerne formår at bevare fokus også selvom man ikke spiller i den kæde eller på den plads man ønsker. Jeg må konstatere at Esbjerg var bedst når det gjaldt skud, returpucke, returløb, afleveringer, nærkampe, fokus og også på målmandsposten. Derfor vandt Esbjerg kampen overbevisende. Ovennævnte har vi været bedst til de sidste to måneder, og derfor er der ikke nogen grund til at hænge med hovedet. Vi klør på igen allerede til træningen tirsdag, og ser frem til mødet med topholdet Herning næste weekend. Skrevet af Morten Christiansen Træner U11
Første sejr mod Aab
Så nappede U11 også Aab. Der var ingen tvivl om udfaldet af den kamp der blev vundet overbevisende med 6-2. Efter det meget uheldige nederlag mod Frederikshavn dagen inden, rejste U11 holdet sig flot mod Aab. Igen var spillet på banen til tider fremragende. Alle tre kæder spillede en rigtig god kamp. Som altid er der flere spillere på holdet der bidrager med scoringer. Værd at bemærke denne gang var at tre af målene blev lavet af vore backer. Rigtig flot målmandsspil af Simon og ikke mindst Jeppe P gjorde at sejren aldrig var fare.
Der var selvfølgelig jubel i omklædningsrummet efter kampen, hvor også Alfi Michaud kiggede forbi.
Næste weekend er der lokalopgør mod Esbjerg.
Skrevet af Morten Christiansen Træner U11
Ufortjent nederlag mod Frederikshavn
U11 fra Vojens bliver ved med at vise gode takter. FIK var heller ikke blevet besejret tidligere i sæsonen. Men denne gang skulle det være. 4 sejre i træk havde givet selvtillid på holdet. Alt tydede også på sejr igen da der efter to flotte perioder stod 4-1 til Vojens. Fremragende opspil og afleveringer resulterede i flotte mål. Tredie periode startede med endnu en scoring til VIK.
Et par heldige mål til Frederikshavn gav udeholdet blod på tanden. VIK glemte at spille ishockey og pludselig var det Frederikshavn der førte 6-5. Dette blev også kampens slutresultat og selvfølgelig hang spillerne med skuffen bagefter.
En snak i omklædningsrummet efter kampen gjorde at alle var enige om at det ikke skulle gå ud over vore venner fra AaB der et par timer senere kom forbi for at overnatte. Aab besøgene er noget spillerne altid ser frem til med glæde.
Skrevet af Morten Christiansen Træner U11
U11 besejrede Odense igen
U11 fortsætter sejrsrækken. Første kamp i det nye år bød på endnu en sejr. VIK vandt kampen 9-4 og beviste endnu en gang at der efterhånden er en rigtig god bredde på holdet. Alle tre kæder spillede en fin kamp. Målmænd ligeså. Et lille ekstra klap på skulderen til vores 3-kæde, der i mange af deres skift spillede mod nogle af Odenses bedste. Vi glæder os allerede til næste weekends to hjemmekampe mod Aalborg of Frederikshavn. To hold vi endnu ikke har besejret i denne sæson. Holdet bør dog lave om på dette og som minimum vinde mod Frederikshavn og spille lige op med Aab. Som nævnt tidligere er bredden ved at være på plads på holdet. Skal vi vinde begge kampe næste weekend skal vi også have "toppen" med. Dvs at de bedste på holdet skal vise karakter og kunne afgøre kampene for os. Skrevet af Morten Christiansen Træner U11
Cheftrænerens Nytårstale

Sæsonen starter ikke som mange tror i september måned. Efterhånden som spillerne bliver ældre bliver sommertræningen vigtigere og vigtigere. Sådan var det også for VIK`s U11 der startede sæsonen allerede i maj måned med løb/styrke og tekniske øvelser. Græsbanen bag den gamle hal blev brugt flittigt og fremmødet var fint. Den gamle skøjtehal var blevet gjort klar til at spillerne kunne øve skud samt forbedre stokteknikken. Fysisk træning var også muligt i hallen. For mit vedkommende skulle jeg tage mig af et nyt kuld af spillere, der kom fra U9. Et par træninger på is i slutningen af den gamle sæson med netop disse spillere gjorde, at jeg havde et lille kendskab til deres ishockey-mæssige niveau. Oveni skulle jeg selvfølgelig lægge de "gamle" spilleres niveau, og summen af dette gjorde at jeg så frem mod den nye sæson med en forventning om at holdet skulle blande sig med de bedste i turneringen. Sæsonen startede desværre med at en vore bedste spillere valgte fodbolden frem for ishockey. En anden mistede lysten til ishockey. I løbet af sommeren havde jeg dog hørt lidt om en norsk knægt der ville spille ishockey i Vojens. Det viste sig at denne norske gut var rigtig god på skøjter, og dermed steg humøret igen hos træner-teamet. Opstartsturneringen i Aalborg i høtteweekenden forløb rigtig fint. Vi stillede med to hold og var rigtig godt med mod alle hold. Eneste rigtige store udfordring var Herning. (Dem vender vi tilbage til). Den rigtige turnering tog sin begyndelse og hurtigt stod det klart at vore helt store udfordring lå på det mentale plan. Stort set alle kampe blev tabt. Ofte spillede vi 43 gode minutter men lod så tre mål gå ind på to minutter. Dette påvirkede selvfølgelig alle på holdet i både forsvar og angreb. Også på trænerbænken meldte frustrationerne sig en gang imellem. To første-års U11-spillere mellem stængerne gjorde ikke det hele lettere. Når vi snakker målmænd har et af årets mål også været at finde en målmand fra årgang 2002. Vi skulle helt hen til slutningen af november måned før dette kom på plads. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at vi har fundet den rigtige. Det har skabt ro på denne post og kan allerede aflæses på resultaterne i december måned. ( Tre sejre af tre mulige) Målet for resten af sæsonen er selvfølglig at udvikle spillerne yderligere. Vi vil inddrage flere spillere i den fysiske del af træningen om mandagen og torsdagen. Der er kamp om de sidste pladser på U11-1 holdet. Det glæder mig at et par spillere der også har tilknytning til bobler-holdet banker på til U11-1 holdet. Jeg er sikker på at vi fortsætter den gode udvikling vi er inde i. Mange har vist en rigtig god indstilling den senere tid. De fem låste spillere skulle gerne få noget spilletid på U13-2 i resten af sæsonen. Der følger et ansvar med det at være blandt de bedste på holdet. Jeg forventer at i alle fem viser det ansvar overfor holdet i resten af sæsonen. Dette indebære blandt andet at det er jer der skal vinde kampene for os og trække det store læs. Sker dette er der også en chance for at vi kan "nappe" Herning på et tidspunkt. Husk altid at være nogle gode kammerater for hinanden. Både til ishockey, i skolen eller på facebook. Godt Nytår
Morten Christiansen
U11 fortsætter den gode stime
Tredie sejr på stribe var resultatet efter weekendens kamp mod Esbjerg. Sejren lød på 4-2 og var endnu et bevis på at U11-holdet bevæger sig i den rigtige retning. Tre gode kæder samt to målmænd skal have ros for en flot kamp. I modsætning til starten af sæsonen er der nu fuldt fokus fra alle spillere kampen igennem. Målsætningen for december var at vinde to kampe i jule-måneden. Med kampen mod Esbjerg endte holdet med 3 sejre og kunne gå på velfortjent juleferie. Husk at der er træning både torsdag og lørdag i juleferien. Skrevet af Morten Christiansen Træner U11
Endnu en sejr til U11
Denne gang var det Odense der måtte inkassere et nederlag mod et i øjeblikket godt spillende Vojens-hold. Efter at have spillet 4-4 og tabt 9-6 tidligere i sæsonen mod netop Odense vandt U11-holdet denne gang overbevisende med hele 13-6. En kamp vor alle spillere bidrog positivt til sejren. Der var masser af gode momenter i kampen. Afslutningerne var gode. Der blev fuldt op på returpuckene. Fysikken blev brugt i form af gode tacklinger. Gode afleveringer samt godt presspil gjorde at Vojens-mandskabet vandt kampen. Opspillet fra backerne var til tider fremragende. Det går den rigtige vej for holdet, der er inde i en god udvikling. Næste kamp er mod Esbjerg på lørdag. Målet om at vinde to kampe i december er allerede nået så nu er det nye mål selvfølgelig at besejre Esbjerg også. Skrevet af Morten Christiansen Træner U11
Kæmpe-sejr i Århus
Der var ingen slinger i julevalsen for U11-holdets vedkommende da de i weekenden tog til Århus for at vinde den første af december-måneds kampe. Holdet var klar fra første sekund og spillede en flot kamp. Målmændende tog sig af de skud der kom og bidrog dermed til ro i forsvaret. De tre perioder blev vundet med 6-0, 6-0, 5-0 og vidner om at der blev arbejdet hele kampen igennem. 9 forskellige målscorere vidner også om en god bredde på holdet. Dette var første stik af tre mulige i december måned, hvor målet er at vinde mindst to kampe. Den næste sejr kommer forhåbenligt på søndag hvor holdet spiller ude mod Odense. Skrevet af Morten Christiansen Træner U11
Herning var for stærke
Herning var på besøg i weekenden. Ligesom sidst vi mødte Herning kom Vojens igen skidt fra start. Trods den dårlige start skal spillerne have ros for at komme godt tilbage i kampen hvor anden og tredie periode endte 2-1 og 2-2. Fokus på især udspillet fra egen zone var der forud for kampen lagt vægt på. Der blev kampen igennem vist en del flotte udspil, så træningen i dette havde ikke været forgæves. Som sagt så var de to sidste perioder godkendte. Spillerne skal dog fortsat fokusere på at være mentalt klar i alle skift på isen, og ikke mindst bevare roen i udskiftningsboksen når ikke de spiller. Jeg ved godt at det kan være svært at bevare fokus når man hurtigt kommer bagud, men det skal vi fortsat forsøge at forbedre. Iøvrigt glæder det mig meget at vi nu endeligt har "fundet" vor målmand årgang 2002. Jeppe Prinds fortsætter i målet fremover, og kan forhåbenligt bidrage med noget stabilitet på den post når vi kommer lidt længere hen i sæsonen. Trænerne ser frem til december måned hvor U11-1 møder Esbjerg-Odense-Århus. Målet er at vi vinder to af disse kampe. Det kræver dog fortsat gode træninger samt den rigtige indstilling til kamp. Pilen peger i den rigtige retning så målet er inden for rækkevidde. Skrevet af Morten Christiansen Træner U11
Endnu en sejr mod Århus
Trods afbud fra hele seks spillere lykkedes det at hive en komfortabel sejr hjem mod Århus. 9-4 vandt U11-1 holdet der denne gang havde debut til Mathias og Caroline samt lille Marcell fra U9. God kamp af alle tre skal lyde herfra. Et par granvoksne dispensationsspillere fra Århus kyste de lidt mindre Vojens-spillere i kampens indledning. Efterhånden fik spillerne dog styr på kampen der også bar præg af fokus på især udspil fra egen zone. Præcis udspillet vil vi lægge stor vægt på den kommende tid. Næste weekend kommer ubesejrede og indtil videre suveræne Herning på besøg. Vi vil selvfølgelig forsøge at tage point fra Herning og herfra skal lyde et håb om at vi kan stille i stærkeste opstilling til den kamp. Dvs ingen afbud, tak. Mvh Morten
U11.2 i Esbjerg
4-12 kan virke som i ordentlig røvfuld. Men når man kigger på de drenge og pigers indstats imod Herning er der ikke meget at klantre dem for. Faktisk vi jeg gå så langt som til at sige at jeg selv trods nederlaget er meget stolte over den vilje og indsats der er gjordet fra U11.2 holdet i denne kamp. Herning var 3 fulde kæder plus reserver, vi kun 2 kæder. Men vi kæmpede inderligt og uden sure miner, videre i alle 3*15 min. Herning var lidt store i størrelsen i dag, dommerne, ja dem der var med, i Esbjerg vil nok bande over dem i et par dage endnu.
Efter nederlaget kunne man tro, at de ikke havde motivationen til at kæmpe i mod Esbjerg. Men jeg tager min ord i mig. Trods at de var ved at være slidte, træt og det var hårdt spil, kæmpede de deres *** ud af bukserne og hev en overbevisende sejer hjem på 4-7. Nogle vidste at de kunne tage de nye roller som de store 110% på sig, og skøjte, takle og kæmpe om hver en puck. Jeg tro ikke det kan nævnes nok i denne sammenhæng. Men jeg er stolt over det U11.2 holder der var i Esbjerg. TAK drenge og piger for en fantastisk dag.
Sidst men ikke mindst tak for flødeboller fra Hr. og Fru Svenson.
Venligst Søren K. Ass. træner
U11tæt på sejr i Esbjerg
To lokalopgør på udebane denne weekend for U11. Første kamp i Lørdags mod Esbjerg var tæt på at give point for U11-holdet. Holdet spillede en superkamp og var meget tæt på sejren mod rivalerne fra Esbjerg. Lidt omrokering i kæderne virkede som en god motivationsfaktor for spillerne. Alligevel måtte holdet se sig besejret 5-4. Søndag drog holdet til Herning for at møde det eneste ubesejrede hold i turneringen. Herning var dog en lidt for stor mundfuld. Hurtigt kom Vojens-spillerne bagud 4-0, men heldigvis bevarede de fleste spillere fokus og tabte "kun" de sidste 41 minutter med 6-2. Ser man bort fra de første 4 minutter kan spillerne se tilbage på en godkendt kamp. Op på hesten igen for hele U11-holdet der den kommende weekend kan se frem til en overkommelig modstander når turen på søndag går til Århus. Ud over dette spiller U11-2 holdet på lørdag i Esbjerg mod Herning og Esbjerg. Skrevet af Morten Christiansen Træner U11
Sejr og nederlag til U11
Endnu to kampe stod på programmet for U11 denne weekend. Denne gang hjemmekampe. Århus var forbi lørdag og blev sendt hjem med et nederlag på hele 24-3. Det var den første reelle sejr til u11-holdet i turneringen. Dejligt at tage med til kampen om søndagen mod Odense. Undertegnede havde store forventninger til holdet søndag formiddag. Vi vidste på forhånd at vi skulle møde et godt Odense-hold. Første møde for et par måneder siden endte 4-4 så der var lagt op til en spændende kamp. En rigtig god start resulterede i en 3-1 føring. Odense kom godt igen og inden første pause førte udeholdet med et enkelt mål. 2 periode endte 2-2, hvilket ikke var berettiget efter kampens chancer. Vojens-spillerne blev ved med at kæmpe for sejren, men det afgørende held i afslutningerne manglede. Inden sidste periode var Vojens-holdet altså stadig bagud met et mål. Sidste periode er selvfølgelig den mest afgørende. Som set tidligere kneb det igen med koncentrationen i denne afgørende fase. Odense trak fra og spillerne kunne skuffet gå i omklædningsrummet efter et nederlag på 9-6. Der var masser af godt spil fra alle tre kæder + 3 målmænd. Der var dog også plads til forbedringer. Specielt skal spillerne arbejde med at fokusere på egen præstation istedet for andres. Havde spillerne holdt fokus havde vi fået vores anden sejr på to dage. Skudstatistikkenblev vundet med 42-27. Det er virkelig flot at have 42 afslutninger på mål i en U11-kamp. Det kan vi tage med til næste uges træning som noget positivt. Skrevet af Morten Christiansen Træner U11
Uafgjort i Frederikshavn/nederlag i Aalborg
Vik u11 fik et fint resultat med fra Frederikshavn. Defensiven var på plads og spillerne kan med stolthed se tilbage på kampen. Omrokering i kæderne forvaltede spillerne fint. Alle tre kæder + målmænd leverede en god kamp.
Derefter gik turen mod Aalborg hvor Aalborg-spillere og forældre tog pænt imod de overnattende Vojens-spillere. Kampstart søndag morgen kl 8.45. En ok kamp resulterede i et nederlag på 2-6. Vik fulgte godt med indtil 5 minutter før tid. Store chancer og to missede straffeslag fortæller on en trolds alt jævnbyrdig kamp. Vor træner Søren optog weekendens kampe på video. Materialet derfra vil blive brugt fremadrettet af trænerteamet.
Til sidst bør alle børnene roses for god opførsel hele weekenden, der også bød på en tur i svømmehallen. Fantastiske udspring fra 5 meter krydret med holdleder Lars' bombere satte prikken over i'et denne weekend.
Forældrehjælp U11. Rev.10-09-2012
Opstartsstævnet i Aalborg
God opstart for U11-1 En super weekend er netop overstået. Et nyt U11-hold deltog i weekenden i opstartsstævnet i Aalborg. Vojens Ishockey Klub stillede både med et 11-1- og et 11-2 hold. I det følgende skrives der om U11-1. Masser af spilletid til alle . 2 kæder + 1 målmand spillede fem intense kampe lørdag og søndag. 3 sejre og to nederlag var det synlige udbytte af kampene. Spillerne fik lært hinanden at kende og fik vist at de indeholder masser af god ishockey. Som kampene skred frem blev placeringerne på banen bedre og bedre. Spillet fulgte med og det sås tydeligt i den sidste kamp mod hjemmeholdet Aab. Kampen blev vundet med 3-1 og var et resultat af mange gode afleveringer, tacklinger, returløb, returpucke samt godt kammeratskab på holdet. Sæsonen er dermed for alvor skudt igang og det bliver spændende at følge spillerne videre i sæsonen. Skrevet af Morten Christiansen Træner U11
U11 starter op
Tirsdag kl. 15.30 i uge 32 starter istræningen for U11. Der er også træning torsdag og lørdag. Teamtræner Morten Christiansen har fået nyt mobil nr. 28122494. Vi ses til en ny sæson.
|